Support og kommentarer ønskes til følgeskader efter færdselsuheld

Alle 5'er serier frem til nu - incl. X-modellerne
Brugeravatar
OleDupont
Moderator
Moderator
Indlæg: 3912
Tilmeldt: tors 16. feb 2006 20:35
Navn: Ole Dupont
By: Nordsjælland

Support og kommentarer ønskes til følgeskader efter færdselsuheld

Indlæg af OleDupont »

Jeg tillader mig lige at starte en tråd, hvor jeg har brug for lidt support og måske gode råd i forbindelse med følgeskader efter en lufttur i går.

Jeg har beskrevet det således:

---------------------------------------------

Turen hjem fra en filmopgave i går søndag gav en ufrivillig stuntkørselsopgave, idet et paphoved sad og sov ved rattet, og det var kun med nød og næppe, at det lykkedes mig at holde bilen på vejen efter en lufttur, hvor jeg landede nærmest med siden til.
Jeg havde udset mig det sted på en kornmark, hvor jeg ville lande den, men det blev heldigvis ikke nødvendig.
Dog har bilen fået en del skader, hvoraf nogle er på undervognen, så det bliver nok en dyr omgang.
Dog kan den godt køre, selvom rattet sidder skævt, men den skal selvfølgelig snarest på bilhospitalet

Billedet vidner om, hvor længe jeg kørte på 2 hjul, inden det lykkedes at lande bilen.

Pas på derude! Og kør bil, når du kører!

---------------------------------------------

Her i dag er jeg øm og stiv i nakke og skuldre, og ryglænet vidner da også om, at jeg nok er landet så hårdt i sædet ved nedslaget, at ryglænet er blevet slået lidt bagud, hvilket jeg opdagede under kørsel i dag.

Jeg vil i næste kommentarfelt forsøge at beskrive, hvilke problemer, der er dukket op af teknisk art.
De bedste hilsner

Ole Dupont
F15 X5 M-Sport 2016 - Bil nr. 33 - Bimmer nr. 5
Brugeravatar
OleDupont
Moderator
Moderator
Indlæg: 3912
Tilmeldt: tors 16. feb 2006 20:35
Navn: Ole Dupont
By: Nordsjælland

Re: Support og kommentarer ønskes til følgeskader efter færdselsuheld

Indlæg af OleDupont »

Ud over de synlige skader på dæk, fælge, trinbræt og dør er der dukket flere andre op:

1. Rat sidder skæv, 10-15 grader. Dette blev dog konstateret med det samme. Og jeg håber, at det "bare" er styretøjet, der skal justeres.

2. I dag kom der flere gange besked om, at den automatiske styring af 4x4 og antispin m.v. er ude af drift. Efter parkering et stykke tid er fejlmeldingen væk, men den dukker op igen efter nogen kørsel, skønsmæssigt 5-10 km.

3. Navigationen startede med at arbejde trægt, og i Glostrup strejkede den, og siden har den bare meddelt, at den ikke kan læse DVD´en. Jeg har flere gange taget skiven ud og sat den i igen, men det er måske ikke nok.

4. Automatgearet opfører sig også en smule anderledes, det føles som om, at det skifter senere og hårdere. Jeg har endnu ikke prøvet at resette.

Visuelt er der ikke noget at se på undervognen, - jeg har dog ikke haft den på lift. Bilen kører rimeligt godt, men jeg er godt klar over, at sporingen ikke er i orden, så som nævnt skal den hurtigst muligt på værksted.

På forhånd tak for ethvert input
De bedste hilsner

Ole Dupont
F15 X5 M-Sport 2016 - Bil nr. 33 - Bimmer nr. 5
Brugeravatar
nenny
Aktiv Bruger
Aktiv Bruger
Indlæg: 81
Tilmeldt: tors 29. aug 2013 19:31
Navn: Kenneth Winberg
By: Ballerup

Re: Support og kommentarer ønskes til følgeskader efter færdselsuheld

Indlæg af nenny »

Øv øv øv Føler med dig
Mvh. Kenneth
2012 BMW F30 320i Aut.
Brugeravatar
LarsHansen
Super Star
Super Star
Indlæg: 1965
Tilmeldt: tirs 11. nov 2008 22:54
Navn: Lars Hansen
By: Arlöv
Kontakt:

Re: Support og kommentarer ønskes til følgeskader efter færdselsuheld

Indlæg af LarsHansen »

Sådan noget lort...!

Hvad med modparten, eller er dit forsikringsselskab ene om at betale ?

1. At rattet sidder skævt kan sagtens skyldes en bøjet styrestang. Det har jeg prøvet på AUDI'en efter et møde med et hul i vejen.

2. Aner jeg ikke en skid om,

3. DVD-drevet kan sagtens have taget ubodelig skade hvis bilen har været i luften og er landet hårdt med siden til. Der er heftige G-kræfter på spil og det kan drevet,nøjagtig som de fleste andre ting, ikke klare.

4. Selv om en automatgearkasse er noget solidt kram, kan den sagtens tage skade hvis den påvirkes forkert og den har da heller ikke godt af at være udsat for heftige G-kræfter i en retning der ikke er tilsigtet.

Jeg har hørt en taksator fortælle om en Mercedes E-klasse der var stoppet af en høj kansten inde i Bernstorfsgade lige ved hovedbanegården og eneste synlige skader var to ødelagte dæk og to fælge som sad i en lidt unaturlig vinkel. Men da værkstedet fik kigget grundigt på tingene, valgte man at totalskade bilen, simpelthen fordi der var så mange mekaniske følgeskader og skævheder i karrosseriet, samt en masse elektronik der aldrig kom til at virke bagefter.
Bottom line: Selv om noget umiddelbart ikke ser så slemt ud, kan der være en masse skjulte følgeskader og jeg ville, i dit sted, få meget kyndige folk på opgaven med at vurderer om det kan svare sig at lave din bil.
Mvh. Lars
E39 540i Touring
Brugeravatar
OleDupont
Moderator
Moderator
Indlæg: 3912
Tilmeldt: tors 16. feb 2006 20:35
Navn: Ole Dupont
By: Nordsjælland

Re: Support og kommentarer ønskes til følgeskader efter færdselsuheld

Indlæg af OleDupont »

Tak for medfølelse og input

Selvfølgelig skal bilen på værksted, og jeg har en aftale med det gamle Mogens Fog i Birkerød om, at jeg bare kommer forbi, så de lige kan tjekke undervognen. De har så ikke tid til at lave pladearbejde før 30. juni, men fred med det.

I går konstaterede jeg så, at jeg nok alligevel selv har fået et tryk, for jeg var stiv i nakke og skuldre, samt smerter i ryggen, så jeg ringede til lægen i dag, for den slags skal jo registreres, hvis der bliver noget senere.

Jeg bemærkede, at ryglænet var lagt mere ned, ligesom sædet også var rykket lidt tilbage. Jeg opdagede det, da jeg trykkede på det gemmeværk, der har min favoritindstilling, men sædet ser ikke ud til at fejle noget.
De bedste hilsner

Ole Dupont
F15 X5 M-Sport 2016 - Bil nr. 33 - Bimmer nr. 5
Brugeravatar
OleDupont
Moderator
Moderator
Indlæg: 3912
Tilmeldt: tors 16. feb 2006 20:35
Navn: Ole Dupont
By: Nordsjælland

Re: Support og kommentarer ønskes til følgeskader efter færdselsuheld

Indlæg af OleDupont »

Resultat af værkstedsbesøg:

Alt sidder fast, men selvfølgelig ude af sporing. Kan I lave det? Ja, om 3 uger!!
Kan I ikke i det mindste spore bilen? Jo, om 3 uger!

(!) Oliespild (!) - stammer nok fra området mellem motor og gearkasse. I hvert fald har bilen på 7½ år ikke lavet en eneste olieplet i carporten, så det må stamme fra luftturen.

Omkring navigationen viser det sig lige nu, at det nok er DVD´en, der ikke har kunnet tåle luftturen, for ved at isætte den gamle fungerer skidtet igen, - så nu skal jeg bare finde en ny skive
De bedste hilsner

Ole Dupont
F15 X5 M-Sport 2016 - Bil nr. 33 - Bimmer nr. 5
Brugeravatar
Friborg
Aktiv Bruger
Aktiv Bruger
Indlæg: 104
Tilmeldt: lør 29. jun 2013 12:53
Navn: Jørgen Friborg
By: Gentofte

Re: Support og kommentarer ønskes til følgeskader efter færdselsuheld

Indlæg af Friborg »

Hej Ole. Ærgilgt.
Prøv at gå og se langs bilen sider og tag, se efter flimmer metallet.
Den må have fået et stort vred.
Tænker oliespild og fejl på bagtøj.
Rally biler som skal kunne holde til den kørsel bliver forstærket en hel del for at kunne klars div. Flyve ture. En standard bil giver efter, det er sikkert det der har skabt dine problemer.
Når den skal spores, få da alle hjul med.
Håber det ikke er gået så galt som oven nævnt.
Mvh. Jørgen.


Mvh. Jørgen Friborg
E39 530d 2001
Brugeravatar
OleDupont
Moderator
Moderator
Indlæg: 3912
Tilmeldt: tors 16. feb 2006 20:35
Navn: Ole Dupont
By: Nordsjælland

Re: Support og kommentarer ønskes til følgeskader efter færdselsuheld

Indlæg af OleDupont »

Tak Jørgen!

Tårnene er blevet tjekket, og ingen synlige spor er at finde der, og bilen styrer helt lige til trods for, at rattet sidder skævt og højre fordæk tydeligvis bliver slidt kraftigt i øjeblikket.

Jeg har fået en aftale om 4-hjuls udmåling 30. juni, så man er godt klar over, at det hele skal ses efter.

Bilen har forholdsvis ny undervogn med nye bøsninger etc., og oliespildet ser ud til at komme fra samlingen mellem gearkasse og motor.

Da jeg købte bilen, havde den også lidt spild der, og det lavede samme værksted dengang.

Kunsten er jo at overbevise taksatoren om, at det stammer fra luftturen, men bilen blev synet i december 2013, og der var der intet oliespild, ligesom min carport vidner om, at det har der ikke været i mere end 7 år

Jeg prøver nok senere i dag med "hussmandsmetoden" at se på sporingen.
De bedste hilsner

Ole Dupont
F15 X5 M-Sport 2016 - Bil nr. 33 - Bimmer nr. 5
Brugeravatar
seldum
Meget Aktiv Bruger
Meget Aktiv Bruger
Indlæg: 391
Tilmeldt: lør 9. okt 2010 15:44
Navn: Seldum
By: Kongsted

Re: Support og kommentarer ønskes til følgeskader efter færdselsuheld

Indlæg af seldum »

Hvorfor vil du vente så længe på en 4-hjuls udmålig? Jeg er sikker på at der må være værksteder i nærheden der kan tage dig ind lidt hurtigere

Men det kan jo være du har en præference for et værksted.

Men vild historie - jeg håber ikke du er kommer noget seriøst til, piskesmæld kan være rigtig surt.


Bedste BMW hilsner
Michael.
-------------------------
E61 530d - 08/2005
Brugeravatar
640Poststreet
Meget Aktiv Bruger
Meget Aktiv Bruger
Indlæg: 246
Tilmeldt: tors 19. apr 2012 20:48
Navn: Jens Ostenfeld
By: Allerød

Re: Support og kommentarer ønskes til følgeskader efter færdselsuheld

Indlæg af 640Poststreet »

Hej Ole

Det var godt nok træls.
Godt at du, så vidt jeg kan læse, er sluppet nådigt fra det. Det er det vigtigste.

Mvh Jens
Mvh. Jens Ostenfeld
F11 535d Touring 2014
E39 520d Touring 2001
Besvar