Lige en bemærkning til CCV membranen:
Jeg tror, at det er det, man også kalder PCV membranen (Positive Crank Valve). Og den er altså ikke “bare lige” til at skifte på en N53-motor.
Det er en kontraventil - en fjederbelastet gummimembran - der sørger for, at overtryk i krumtaphuset ledes ind i indsugningsmanifolden, men omvendt må undertrykket i manifolden ikke SUGE luft ud af krumtaphuset.
På N53-motoren er den indbygget i ventildækslet, og hos BMW skifter man hele dækslet, og det koster ca. Kr 13.000 med arbejdsløn og moms
Det tager 4-5 timer for en mekaniker at skifte det, f.eks går brændstofrørene til indsprøjtningsdyserne hen over dækslet.
Hvis man er fingernem findes der reparationskit, men så skal man BRÆKKE (er limet på) plastlåget over membranen af, skære den gamle membran ud, lime en ny membran i (og håbe det holder), og skrue et nyt alu-låg på i stedet for det gamle. Og jeg tvivler på, at det kan lade sig gøre uden at afmontere ventildækslet først.
Så det er ikke noget man gør bare for at prøve, om det skulle virke.
Da min var defekt brugte motoren godt nok lidt mere olie, måske 0,2l/1000km i stedet for 0,1l/1000km, men ikke noget i nærheden af, hvad du beskriver.
Det er i øvrigt ganske nemt at finde ud af, om ventilen er defekt: Efter at du har kørt en lille tur, lader du motoren gå i tomgang, og prøver at åbne oliepåfyldningsdækslet. Hvis PCV er defekt, vil du næsten ikke kunne skrue dækslet af pga undertryk i motorblokken. Hvis du uden videre kan åbne oliedækslet er der intet galt
Se videoen her:
https://youtu.be/0f22aPacKRI