Side 1 af 1

Diagnosticering E39

: lør 1. dec 2018 11:58
af Der Meister
Har for nylig købt en E39 (1. reg. maj 2001), og jeg kunne godt tænke mig at kunne udlæse fejlkoder/diagnosticere. Jeg har søgt og søgt, men jeg synes virkelig det er en jungle at find ud af hvad man skal købe.

Jeg leder egentlig bare efter en metode, hvor jeg nemt kan udlæse fejl for at have en ide om hvad der kan være galt, når der uundgåeligt opstår diverse løbende issues (f.eks. synes jeg lige nu at min A/C kun kan sende kold luft ud men alligevel varmer kabinen op - kan se det måske kan være en fejl på en termostat). Det vigtigste for mig er at det er en rimelig billig løsning, som er nogenlunde lige til at bruge for en der som mig ikke er ekspert. Jeg har ikke nødvendigvis brug for noget avanceret, der kan kode osv. Jeg kan se, at nogen f.eks. skriver om et bluetooth-modul, som kan forbinde til telefonen, hvilket umiddelbart lyder nemt.

Hvad kan folk anbefale?

Re: Diagnosticering E39

: lør 1. dec 2018 18:45
af HenrikT56
Jeg har selv Carly for BMW til min E60, anbefalet af flere her i forumet.

Jeg er dog ikke sikker på, om den virker til din bil. De skriver, at den virker til de fleste BMWer efter 2001. Måske andre her ved mere?

Den koster kr 5-600. Der er i øvrigt support på deres hjemmeside:
https://www.mycarly.com/adapter/

Det er en lille adapter, du sætter i bilens diagnosestik. Den skal købes enten til Android eller IOS.
Du downloader en app (gratis) og kan derefter forbinde din Andriod/IOS device via Bluetooth til adapteren.

Man kan udlæse - og nulstille - fejlkoder.
Og man kan aflæse et hav af parametre: omdrejningstal, temperaturer og en masse andet.
Alt er på tekstform, men derudover er der vist desværre ingen dokumentation.

Så kan man også sætte en masse af bilens parametre, som ellers ikke er tilgængelige for os almindeligt dødelige. F.eks data for batteriet, hvis man skifter det. Det kan du selv checke på deres hjemmeside.

Prøv evt. også at søge på “carly” her i forum, for at finde andres erfaringer.

Re: Diagnosticering E39

: søn 2. dec 2018 07:58
af PeterZ
Hej Rasmus,

Jeg har lige solgt min BMW, har kørt E39 2000 540i og 2008 530XI som testerene er købt til.

Derfor kommer 3 testere til salg for lav pris:

BMW Scanner:
Let at bruge og installere, virker på E39, kan meget men ikke alt.

INPA:
Noget tungere at bruge og ikke bare lige at installere, er installeret på ældre PC som medfølger.
Der følger kodnings SW med som ikke er installeret på PC'en.
Kan rigtig meget.

Carly:
Den "nye" bluetooth adapter, SW er årlig licens du køber som APP til telefon, ved ikke om den virker på E39, den gør på E61.
Brugervenlighed - tjaa.

Du er velkommen til at ringe, jeg har selv brugt testerne.

/Peter
22142938

Re: Diagnosticering E39

: søn 2. dec 2018 10:17
af HenrikV
Peter: Hvad skal den BMW Scanner koste?

Re: Diagnosticering E39

: søn 2. dec 2018 12:02
af HenrikT56
WOT :shock: - skal man betale årlig licens for Carly app’en? Det har de da “glemt” at skrive på deres hjemmeside.

Hvor har du set/hørt det?

Re: Diagnosticering E39

: søn 2. dec 2018 12:05
af PeterZ
Hej,

Jeg foretiller mig:
BMW Scanner:
Let at bruge og installere, virker på E39, kan meget men ikke alt.
DKK 150,- inklusive konverteringskabel til rundt stik som mange E39 bruger.

INPA:
Noget tungere at bruge og ikke bare lige at installere, er installeret på ældre PC som medfølger, PC har defekt batteri men PC virker tilsluttet strøm.
Der følger kodnings SW med som ikke er installeret på PC'en.
Kan rigtig meget.
DKK 400,-

Carly:
Den "nye" bluetooth adapter, købt forår 2018, SW er årlig licens du køber som APP til telefon, ved ikke om den virker på E39, den gør på E61.
Brugervenlighed - tjaa.
DKK 200,-

Send PM hvis nogen vil købe.

/Peter

Re: Diagnosticering E39

: søn 2. dec 2018 17:53
af HenrikV
Peter: Jeg vil gerne købe den BMW scanner. Jeg sender dig lige en PB

Re: Diagnosticering E39

: søn 2. dec 2018 18:17
af janl
Jeg mener Carly app'en er en engangsudgift men ellers vil jeg da gerne vide nærmere om det kan passe da jeg selv har den.

Re: Diagnosticering E39

: søn 2. dec 2018 20:09
af HenrikV
Til Jan og Henrik

Vedr. Carly, så er de gået fra at være en engangs investering (old version) til at være et årligt gebyr (New version). Da jeg downloadede mit Carly for et lille år siden, kunne man vælge mellem begge dele, jeg valgte det gamle, men må erkende at det ikke virker særligt godt. F.eks. har min 530i en defekt ABS sensor, det kan Carly (Old version) ikke finde ud af hvilken en der er defekt.
Jeg synes det er en kedelig pengemaskine, at ændre fra et engangs gebyr til et årligt gebyr (Præcis som Microsoft office)

Re: Diagnosticering E39

: man 3. dec 2018 07:38
af Der Meister
Tak for svar alle sammen. Jeg vil lige tygge videre på hvad det skal ende med.