Side 1 af 2

Skæve skiver foran

: tors 21. dec 2017 16:15
af oy-rvc
Hej,

Emnet har sikkert været oppe før, men spørger alligevel:

Hvad kan være galt siden mine skriver foran hele tiden bliver skæve på min 545i. Jeg købte bilen for 3 år siden og hovedparten af tiden har skiverne foran været skæve. Har skiftet dem 3 gange. 2 gange Mekronomen som min mekaniker bruger og en gang nogle dyre skiver fra Bosch. Ligemeget hjælper det. Der er ingen rystelser når skiverne er helt nye men efter allerede 500-1000 km kan man begynde at mærke at de er lidt skæve og derfra bliver det kun værre. Jeg har passet på ikke at holde bremsen på efter opbremsning osv. Det skal nævnes at bilen er født med sport undervogn.

Er det mon kvaliteten af skiverne som halter (skal jeg prøve et andet fabrikat) eller kan noget andet være i uorden? Jeg vil næsten ikke købe nogle endnu dyrere skiver blot for at de også kort efter er ødelagt.

Det ødelægger lidt køreoplevelsen for den kører ellers supergodt. Nogle erfaringer?

Re: Skæve skiver foran

: tors 21. dec 2017 16:35
af 97746117
jeg har brembo på min e66, det kører fint

Re: Skæve skiver foran

: tors 21. dec 2017 20:50
af Krone2000
Det er "Ate" som er OE producent/leverandør til BMW, så køb det produkt eller de originale, så tror jeg ikke du får problemer igen.
Havde nøjagtig samme problem på min E60, prøvede også med bosch, og havde samme oplevelse som du beskriver.
Så monterede jeg et sæt originale, og det løst problemet.
Det er selvfølgelig en forudsætning at det ikke er fordi dine bremser hænger eller lignende.

Re: Skæve skiver foran

: lør 30. dec 2017 08:36
af SNIF10
ATE er det eneste jeg har kunnet få til at virke optimalt.

Re: Skæve skiver foran

: søn 31. dec 2017 01:42
af oy-rvc
Hej, tak for svar ind til videre.

Det er jo oplagt at forsøge med de ATE skiver i henviser til, men inden jeg gør det. Jeg vil lige gøre et forsøg på at sikre mig der ikke er andre bagvedliggende problemer. Havde idag bilen oppe på donkraft. Begge hjul kan drejes fint rundt med hånden så går ikke ud fra problemer med at bremsen hænger? Man kan hører at bremseklodserne lige rører ved skiverne og giver en skrabelyd men ingen rigtig modstand. Man kan også hører at skrabelyden ikke er helt jævn hvilket jeg antager er pga de skæve skiver?

Prøvede også at vride i hjulet for at se om der er slør i ophænget. Lidt i tvivl om hvor meget det må give sig da det jo hænger i gummibøsninger? Umiddelbart virker det ellers solidt nok. Det giver sig meget lidt (par mm) ved bøsningen fra den store snoet bærearm frem mod kofangeren men kun når man ligger kræfter i. Tænker mekanikeren havde kommenteret den hvis der et problem der.

Har også tænkt om selve navet måske kunne være skævt, men så burde en ny skive vel også ryste hvilket ikke har været tilfældet?

Andre ting jeg kan tjekke?

Når jeg nu skifter de skiver/klodser: Har hørt man helst ikke må bremse for voldsomt de første 300km da skiven skal hærde uden at slå sig. Nogle erfaringer?

Skal snart på en langtur til Østrig så vil skifte skiverne inden. Det er nederen at bremse fra 170 km/t på autobanen og hele bilen ryster som sindsyg.

Mvh & godt nytår

Re: Skæve skiver foran

: søn 31. dec 2017 11:26
af 97746117
gummi bøsning i enden af den snoede gærearm der går frem, kan godt give skæve skiver hvis den er slidt, hvis de aldrig, har været skiftet, så gør det :TU2

Re: Skæve skiver foran

: søn 31. dec 2017 13:20
af OleDupont
Jeg vil også sige, at du burde skifte bøsningerne.

Det, at du lægger kræfter i, er for intet at regne i forhold til de kræfter, der påvirker ophænget i virkeligheden ;)

Det er jo ikke uden grund, at de bruger et voldsomt brækjern i synshallen :mrgreen:

Re: Skæve skiver foran

: søn 31. dec 2017 14:13
af janl
Helt enig med ovennævnte input.... at tage fat med hænderne er "ok" men afslører kun det som er MEGET slidt (gummibøsninger).
Jeg har nu kørt med ATE skiver OG klodser ca 20000km og de bremser stadig som nye og har desuden et godt "bid" ift andre uoriginale.
Til en E61'er gav jeg knap 1500kr inkl forsendelse :mrgreen:

Re: Skæve skiver foran

: man 1. jan 2018 10:09
af 2M
Har en kollega der havde samme problem, i forbindelse med han fik skiftet en bærearm og nogle bøsninger foran gik det væk.


Sent from my iPhone using Tapatalk

Re: Skæve skiver foran

: fre 5. jan 2018 12:50
af oy-rvc
Har bestilt ATE skiver/klodser og nye bære arme. Så må vi se om det hjælper på det.