Luftdyser - regulering af temperatur (E39)

Alle 5'er serier frem til nu - incl. X-modellerne
Besvar
Der Meister
Almindelig bruger
Almindelig bruger
Indlæg: 31
Tilmeldt: søn 21. okt 2018 21:44
Navn: Rasmus L
By: Storkøbenhavn

Luftdyser - regulering af temperatur (E39)

Indlæg af Der Meister »

Jeg har i dag brugt nogle timer på at rode med de midterste luftdyser i min E39. Lige siden jeg købte bilen for 1 år siden har der kun kunnet komme kold luft ud af dem uanset hvad A/C-anlægget er indstillet på. Man kan godt rulle på vælgeren i midten, men det har ikke gjort nogen forskel. Desuden har "rulleren" ikke kunnet få helt ud i yderpositionener, og man har også kunnet trykke det ind nogen gange - tegn på at det er dér, der er noget galt. Jeg har vidst, at A/C-anlægget som sådan har fungeret fint, fordi kabinen bliver varm - den varme luft kommer bare ikke ud af de midterste luftdyser.

Jeg prøvede derfor at følge denne guide for at kigge på det. Efter lang tids slid og slæb er jeg kommet frem til, at problemet ligger ved de små plasticdimser her:

Systemet er samlet (billedet ser ud til at vær drejet 90 grader afhængig af om man er på tlf eller computer):
IMG_4604.jpg
IMG_4604.jpg (1.83 MiB) Vist 1319 gange
Kablet, der er forbundet til vælgeren på luftdyserne er taget af:
-red.jpg
-red.jpg (1.85 MiB) Vist 1319 gange
De sidder her ved handskerummet:
IMG_4608.jpg
IMG_4608.jpg (2.4 MiB) Vist 1319 gange
Forklaring: Den "trekantede" plasticdims, hvor kablet sidder på, sidder med en lille spids i en "slidse"/"bane" på den anden plasticdims (markeret med den grønne pil på billede 2). Når man justerer varm/kuld luft på vælgeren på luftdyserne, så enten trækkes der eller skubbes der til kablet, som ses på det første billede, og dermed bevæger den trekantede plasticdims sig og dermed bevæger den anden plasticdims sig også (forsøgt markeret med rød pil) - og det er den, der afgør, om der skal komme varm eller kold luft ud. Jeg prøvede det, da jeg havde taget kablet af og havde luftdyserne ud, og ganske rigtigt strømmede der varm luft ud, når jeg flyttede på den trekantede plasticdims direkte med hånden.

Problemet er tilsyneladende, at den lille spids, der sidder nede i "banen" på plasticdimsen til højre (omkring de grønne pile på billede 2) kan bevæge sig for meget i banen i forhold til hvad den burde kunne, og dermed kan kablet bringes ud i nogen positioner som det ikke burde, og så går det hele lidt i kludder. Jeg kan finde én anden person på nettet, som skriver, at han har haft et lidt tilsvarende problem, men der var det dog tilfældet, at slidsen bare var røget ud af banen, og han kunne så løse det ved bare flytte spidsen tilbage i banen. Det kan jeg ikke. Problemet er, at der tilsyneladende mangler en "stopper" i en af banens ender - den må være røget af ved noget slid e.l. Der var en smule hvid "creme", når man rørte ved det, hvilket måske kunne være noget smeltet plastic, men jeg er ikke sikker. Som sagt har problemet været der lige siden jeg købte bilen for 1 år siden.

Hvis jeg skulle have en reservedel, tror jeg det skulle være en ny af den plasticdims, der sidder til højre (den med banen, der er gået i stykker). Men jeg kan ikke lige finde en. Måske kunne det være nr. 3 på denne?

Er der nogen, der har prøvet noget lignende eller bare har nogen gode ideer eller som kan hjælpe med at finde en ny plasticdims?
Vedhæftede filer
red2.jpg
red2.jpg (494.11 KiB) Vist 1317 gange
E39 525iA 2001
Brugeravatar
97746117
Super Star
Super Star
Indlæg: 1004
Tilmeldt: ons 12. nov 2008 20:45
Navn: Peter Kibsgaard
By: Sundby Mors

Re: Luftdyser - regulering af temperatur (E39)

Indlæg af 97746117 »

jeg bruger kun de dyser til kold luft om sommeren når det er rigtig varmt :TU1
Mvh. Peter Kibsgaard
1 stk. E66 730ld individual `07, 2 stk. E39 525tds touring aut.´98, 1 stk. Toyota MR2 turbo´85, 1 stk. VW beach buggy´70
Tidl. Toyota Corolla van 1,8d turbo´86, Mazda mx5´90, BMW E34 525 tds van´95
Besvar