Side 1 af 1

Bedste (komfort) vinterdæk til F11

: lør 31. aug 2019 09:07
af 640Poststreet
Nu hvor vi inden længe kommer hen mod den kolde tid, skal jeg have fundet nogle vinterdæk og fælge til min F11 535d.

Bilen er oprindeligt født fra fabrikken med sommerdækkene Continental ContiSportContact 3E SSR 245/45 R18 96Y, som er af Run-flat typen (som nu er udskiftet med Goodyear Eagle F1 Asymmetric 3), og jeg går med tanker om at købe tilsvarende fælge, som sommerdækkene sidder på, til vinterdækkene. Simpelthen for at have fælgene ens året rundt. Er det efter jeres mening et ok valg med denne fælgstørrelse - eller er det sådan at man sædvanligvis går ned i fælgstørrelses eller -bredde for vinterdæk på denne bil?

De sommerdæk der sidder på bilen nu er Goodyear Eagle F1 Asymmetric 3, som ikke er run-flat. Vinterdækkene skal heller ikke være run-flat, og de skal være mest muligt komfort-agtige og lydsvage. Så hvilket vinterdæk er det "rigtige" valg her?

Re: Bedste (komfort) vinterdæk til F11

: søn 1. sep 2019 08:01
af HenrikV
Hej Jens

Jeg kører også på Goodyear vinterdæk (ligesom sommerdækkene). Jeg købte i december 2018 4 stk. Goodyear UltraGrip Performance Gen 1 og har indtil nu været meget tilfreds. MEN jeg må så også være ærlig og sige at de ikke rigtigt er blevet testet på sne og is, da der jo ikke var meget af den slags sidste vinter. Mine er kun 16" så jeg ved ikke om man 100% kan sammenligne størrelserne med dine?

Jeg fandt følgende kommentar om Goodyear UltraGrip Performance Gen 1 sidste år:
Dækket Goodyear UltraGrip Performance Gen 1 erstatter det allerede meget effektive UltraGrip 9, men har endnu bedre præstationer, især hvad angår bremseegenskaber (på våd vej, i sne og på is), og køreegenskaber på tørt og vådt underlag.
Dette er opnået ved at fordele lamellerne på slidbanen på en ny måde, men også ved at øge antallet af dem.
De nye lameller har til formål at blokere hinanden for at optimere trækkraften og bremseevnen på snedækket eller iset underlag.
Hvad angår innovation, så har Goodyear UltraGrip Gen 1 en ny slidindikator kaldet "top indicator", som gør det muligt meget enkelt at bestemme dækkets slitage, så man ved, om dækket stadig er i stand til at levere alle sine vinterpræstationer.
I de fleste dimensioner er dækket C-/B-mærket, hvilket beviser dets gode præstationer, for så vidt angår brændstofforbrug og bremseegenskaber på våd vej.

Re: Bedste (komfort) vinterdæk til F11

: ons 4. sep 2019 20:59
af HenrikT56
Jeg kan se i min Bil-revy, at standard dækstørrelsen for den bil er 225/55R17, og det ville jeg KLART gå ned på for den bil til vinterkørsel. Jeg har prøvet at skøjte rundt på lidt for “smarte” vinterdæk i vintrene 2009 og 10, og det er ikke særligt fedt.

Og så køb H-dæk (op til 210 km/t). De er både billigere og blødere end højhastighedsdæk, og kræver blot, at du har et lille “210” skilt siddende i ruden (og ikke kører hurtigere end 210 med de dæk på :D )

Jeg selv lægger også både vægt på gode køreegenskaber og god komfort, og har altid haft gode erfaringer med Continental WinterContact TS etellerandet, og Michelin Alpin etellerandet. Kører selv med Michelin Alpin A4 (i standardstørrelse) disse år. Superfede dæk.

Re: Bedste (komfort) vinterdæk til F11

: ons 4. sep 2019 22:22
af 640Poststreet
Tak for jeres kommentarer.

HenrikTS,

Det var lige sådan et råd jeg gik efter, tak for det.
Ved du om der findes en bestemt bmw style fælg, der ligesom hører til denne størrelse vinterdæk?

(Sommerdækkene har bmw style 452 fælg til 245/45R18 dækkene, og jeg kan egentlig godt lide style 452 fælgen)

Re: Bedste (komfort) vinterdæk til F11

: tors 5. sep 2019 12:38
af HenrikT56
Det gør der, i og med, at det øjensynligt er standardstørrelsen i Danmark.

Måske er det her noget? Den ligner da lidt.

https://www.schmiedmann.dk/da/produkt/1 ... -6-780-720

Men google hellere lidt selv, eller spørg hos BMW, så du finder noget, du kan lide.


Der er også dem her. Jeg synes selv, at det er meget fedt at skifte lidt stil mellem vinter og sommer:

https://www.schmiedmann.dk/da/produkt/1 ... -6-790-172


Og så få dem renset hos en professionel en gang imellem. Så kommer de til at se sådan her ud for en lille 500-mand:
33E14D45-812B-4D16-AFCF-F5EF9807A59F.jpeg
33E14D45-812B-4D16-AFCF-F5EF9807A59F.jpeg (1.39 MiB) Vist 2508 gange

Re: Bedste (komfort) vinterdæk til F11

: fre 11. okt 2019 14:03
af michael Ravnholt
hej :)

Hvem fik du til at rense dem for en 500 mand :) de ser sgu flotte ud :)

Re: Bedste (komfort) vinterdæk til F11

: fre 11. okt 2019 20:54
af HenrikT56
https://www.rtt.dk/bilpleje :TU2

Det bedste var lige da jeg havde købt bilen i 2013. Der var næsten nye vinterdæk med på originalfælge, men fælgene var så sorte af fastbrændt bremsestøv el.l, at jeg frygtede at de skulle sandblæses og omlakeres. Jeg gav bilen en polering og lakforsegling samme sted for kr. 3.200 i foråret ‘14, og til min store overraskelse så vinterfælgene ud som næsten nye, da den var færdig :TU1
14 dage efter kørte jeg hen og fik ordnet sommerfælgene (vist ovenfor) for kr. 275. Vistnok mit livs billigste værkstedsregning. Han har nok været i forårshumør :D Her i foråret ‘19 gav jeg 425.