Side 1 af 2

F11 - Forbremse siger “duk-duk-duk-duk”

: ons 7. aug 2019 11:00
af Serupkri
Jeg har skiftet skiver og klodser på min F11 (begge dele til ATE), men desværre siger højre forbremse nu en hastighedsbestemt mislyd ved hårdere opbremsninger. Det er svært helt at beskrive lyden - den er ikke høj, men bestemt hørbar, og lyder lidt som “duk-duk-duk-duk-duk-duk”.

Lyden kommer ikke ved almindelig betjening af bremsen, men ved mere end moderat tryk på bremsen kommer den. Jeg kan få lyden til at komme og gå ved at trykke/løfte ganske lidt under en nedbremsning. Lyden er der uanset om jeg kører ligeud eller svinger til højre eller venstre under nedbremsning. Jeg har ikke prøvet at køre baglæns og bremse hårdt.

Hvad kan det være der giver sådan en lyd?

Det eneste der roterer er jo skiven og jeg kan ikke se eller mærke på skiven at den skulle være revnet. Gliderne (rustfri glatte bolte) til kaliberen blev renset og gik ganske let i. De blev ikke smurt. Kan det være slid/slør i gliderne eller bøsningerne hertil, der kan give sådan en lyd? - Jeg ville kunne forstå det hvis det var en enkelt lyd (klonk eller lignende), der kom når bremsen blev aktiveret, men denne lyd er hastighedsbestemt og jeg vil tro den kommer én gang pr. hjulrotation.

Der er som nævnt ingen mislyd ved almindelig bremsning og bilen bremser også lige ved hård nedbremsning. Og jeg er sikker på at lyden ikke var der med de gamle - temmelig slidte - skiver og klodser.

Jeg kan selvfølgelig prøve at bytte rundt på højre og venstre skive for at udelukke selve skiven som fejlkilde, men det vil jeg gerne undgå pga. arbejdet ved det.

På forhånd tak for input.

Re: F11 - Forbremse siger “duk-duk-duk-duk”

: ons 7. aug 2019 13:18
af Kurt
Kan måske være din ankerplade..

Re: F11 - Forbremse siger “duk-duk-duk-duk”

: ons 7. aug 2019 16:00
af OleDupont
Jeg har oplevet det med en slidt bærekugle.

Prøv at løfte hjulet op og tjek med et brækjern, at der ikke er slør i ophæng etc.

Re: F11 - Forbremse siger “duk-duk-duk-duk”

: fre 9. aug 2019 10:46
af Serupkri
Jeg har kontrolleret at ankerpladen ikke rører ved bremseskiven og den sidder heller ikke løst. Så vil ikke mene det kan være den. Jeg har nemlig tidligere haft en bil hvor ankerpladen rørte bremseskiven, når jeg drejede, men der var lyden der også uanset om jeg bremsede eller ej.

Ole: Bilen fik skiftet begge de 2 "arme" samt kødben foran for ca. 1 år og 15.000 km siden, så jeg håber bestemt ikke at det er en bøsning i en af armene, der allerede er gået igen. Arme og kødben er skiftet til Lemförder og ikke original BMW, men som sagt kom lyden først efter jeg skiftede bremser, så den er kommet pludselig. Det burde vel ikke kunne ske med en bærekugle?

Re: F11 - Forbremse siger “duk-duk-duk-duk”

: fre 9. aug 2019 12:44
af Kurt
Så er det svært at sige hvad det er, du må nok skille det af igen. ;)

Re: F11 - Forbremse siger “duk-duk-duk-duk”

: fre 9. aug 2019 20:13
af OleDupont
Hvis ikke anlægsfladerne til de nye skiver er hysterisk afrensede, kan det godt give "ballade".

Men, som Kurt siger, så prøv at skille det ad igen...ikke sjældent løser det problemerne :mrgreen:

Re: F11 - Forbremse siger “duk-duk-duk-duk”

: fre 9. aug 2019 23:42
af janl
Kristian.....skynd dig ad h til at tjekke om dine hjulbolte er efterspændt :o

I så fald vil jeg anbefale at adskille/samle hele molevitten igen og ikke haste igennem men fokuseret se om ALT er som det skal være.....hver eneste komponent :TU1

Re: F11 - Forbremse siger “duk-duk-duk-duk”

: lør 17. aug 2019 17:46
af JM540466
Hej
Selv om du har kontolleret ankerpladen kan den godt helt inde ved navet med rustflager røre en lille smule på din bremseskive . Der skal ikke meget til for tolerancen er ikke stor. Jeg ville også skifte gummibøsningerne i kalibrene de udsættes for et meget stort tryk ved bremsning. Og så smør med enten siliconefedt eller vaseline. Jeg bruges altid vaseline .

Re: F11 - Forbremse siger “duk-duk-duk-duk”

: man 19. aug 2019 10:42
af Serupkri
Tak for svarene.

Jeg må bide i det sure æble og skille det ad igen. Skifter i samme ombæring glidere og gummibøsninger.

Jeg er helt sikker på det ikke er hjulboltene, der sidder løs. Har haft hjulet af flere gange for at efterspænde og flytte på klipsen, der holder på bremseklodserne. Desværre samme lyd hver gang.

Re: F11 - Forbremse siger “duk-duk-duk-duk”

: man 19. aug 2019 16:06
af janl
At skifte glidere (hvad det så end er.....kaliber rør?) og gummibøsninger er nok liiidt tidligt på en stadig relativt ung vogn men det er en rigtig god ide at adskille det igen selvom det selvfølgelig er surt når man lige har været der.