Side 3 af 3

Re: Vinterhjul sidder fast - E60

: ons 16. okt 2019 15:28
af HenrikT56
Jani, efter at have søgt rundt omkring tror jeg, at det rigtige at bruge, er det man med et fint dansk ord kalder “anti-seize” produkter. Og det skal selvfølgelig i vores tilfælde være metalfrit, som der foreskrives flere steder. I stedet er der så keramiske partikler, grafit eller andre gode sager i. De er ofte temperaturresistente op til 1400 gr. C.

Prøv bare at google. Det vælter med dem, så der er andre end os, der har behovet :D

Thansen har to: En 100g tube “Putoline” keramisk fedt, og en 500g Loctite metalfri anti-seize. Danlube fører en WEICON Anti-seize, og det skal være den, der hedder “high tech”, som ligeledes er metalfri. Ved Weicon står der også, at den har god varmeledningsevne, hvilket er vigtigt hvis man kommer der på kontaktfladerne, da fælgen jo bruges til varmeafledning af skiverne.

Kunne være interessant at høre, om andre har erfaringer med nogle af de produkter.

Re: Vinterhjul sidder fast - E60

: lør 7. mar 2020 22:57
af HenrikT56
En lille update. Satte sommerhjul på bilen fredag.

I efteråret rensede jeg endnu en gang anlægsflader og nav af for al kobber-skidtet. Det eneste jeg da havde at smøre med var lidt silicone-spray på vinterhjulenes anlægsflader.

Men her fredag kunne jeg faktisk få alle fire hjul af med håndkraft. Tre af dem måtte jeg godt nok ruske lidt i, men det fjerde faldt nærmest af af sig selv, da jeg havde skruet boltene ud :TU1


Så nu har jeg endnu en gang renset anlægsflader og nav så grundigt jeg kan med malerspartel og en klud (der var stadig lidt kobber tilbage). Og jeg har valgt at smøre lidt på nav - og et ganske tyndt lag på anlægsfladerne - med en PUTOLINE keramisk fedt fra Thansen.

Kobberfedt kommer ALDRIG i nærheden af de alu’er igen!
5EB0EE4A-C18A-49C1-8E6A-C4ED611B8C6C.jpeg
5EB0EE4A-C18A-49C1-8E6A-C4ED611B8C6C.jpeg (104.4 KiB) Vist 4713 gange

Re: Vinterhjul sidder fast - E60

: søn 8. mar 2020 14:29
af JM540466
Bruger altid kobberfedt på fladerne ved hjulskift. Men der skal være 100 fri for rust når der samles. Har aldrig haft problemer . Tror ikke du gør fladerne helt rene. Brug en boremaskine med en stålbørste rondel så er det helt rent.
Bare en lille update

Re: Vinterhjul sidder fast - E60

: tors 19. mar 2020 11:27
af janl
Tænk.....efter sidste bilkøb hvor der ikke fulgte vinterhjul med :evil: er jeg slet ikke i nærheden af at købe sådanne.
Jeg holder selvfølgelig øje med vintertemperaturene men ellers er det sku sommerdæk hele året fremover.

Re: Vinterhjul sidder fast - E60

: tors 19. mar 2020 13:20
af JM540466
Hej

Kan da godt forstå at du ikke kan få fælgene af. De er ikke rene .
Brug en boremaskine med roterende stålbørste og rens af så det står helt rent. Både på nav og fælgflancen. Smør med lidt kobberfedt. Sådan har jeg altid gjort og der sker ikke korrosion mellem alu og jern. Har aldrig oplevet dette issue .
Hvis du gør sådan er der ingen problemer.
Du må aldrig løsne boltene og så køre bare en lille smule. Vægten kan risikere kun at belaste en bolt med deraf følgende skævhed.

Dette her er bare et godt råd og så kan du følge det eller lade være.
hilsen
torben

Re: Vinterhjul sidder fast - E60

: tors 19. mar 2020 20:00
af HenrikT56
Det har du skrevet før, Torben, men det bliver det ikke mere rigtigt af ;)

Du kan åbenbart ophæve de fysiske og kemiske love, men for alle andre gælder det altså, at kobber og aluminium reagerer med korrosion af aluminium, og det er denne korrosion i det mikroskopiske mellemrum mellem fælg og navreces (den kant, fælgen sættes på), der får fælgen til at sidde fast.

Og som jeg netop skrev, kunne jeg jo GODT få mine fælge af med hænderne denne gang - hvor jeg ikke havde brugt kobberfedt :TU1

Ifølge branchevejledningen skal der bruges metalfri pasta, og der må IKKE bruges kobberfedt:
DE3B3297-AA96-4F7F-BC94-3AF0880F60D2.png
DE3B3297-AA96-4F7F-BC94-3AF0880F60D2.png (882.23 KiB) Vist 4666 gange
Og i øvrigt - hvis du nogensinde har haft en knallert eller motorcykel, hvor motorens aluminiums-skjold er skruet fast med stålskruer vil du vide, at stål og aluminium også korroderer fremragende med hinanden :D

Re: Vinterhjul sidder fast - E60

: tors 19. mar 2020 20:32
af HenrikT56
Jan,

Ja, så skal du bare være forberedt på at blive hjemme, hvis der en morgen er faldet sne :D

de første 15 år jeg havde bil, kørte jeg kun på sommerdæk. Jeg prøvede sågar at komme over Alperne i 20-30cm sne i en Corolla Twincam på sommerdæk. Måtte dog opgive, og købe et sæt snekæder :lol:

Da jeg senere fik mig en bil med V-dæk, og boede i et lidt bakket område nede i Tyskland, fandt jeg dog ud af, at det var intet mindre end komplet umuligt at køre i den bil i sne. Problemet er, at de højhastighedsdæk, der nok sidder på alle vores BMW’er, bliver stenhårde i frost, og som sådan komplet umulige i selv den mindste smule sne.

Men en mulighed, som jeg selv har overvejet er de moderne helårsdæk som f.eks. Continental AllSeasonContact. De findes også som W- og Y-dæk. Og sammen med moderne bilers DSC er man nok rimeligt godt kørende.

Re: Vinterhjul sidder fast - E60

: tors 2. apr 2020 17:09
af JM540466
Hej
Lige en update ang. rengøring i forb. med montering af fælge og anvendelse af kobberfedt. Jeg har lagt billeder op af bremsearbejdet i forb. med syn i oktober 2019. Der ses at så rent skal navet være ved montering af fælgen. Og fælgnavet skal se ligedan ud .
Kig under 25 oktober 2019 .

Re: Vinterhjul sidder fast - E60

: tirs 6. okt 2020 16:45
af HenrikT56
En så glædelig update, at jeg MÅ skrive det, selvom tråden er blevet lidt lang :TU1

Satte vinterhjul på 525’eren mandag i det gode vejr. Lidt tidligt, men når den nu bare mest står til pynt... :D

Alle boltene sad fast som de skulle, men alle 4 hjul kunne jeg nærmest pille af med en lillefinger, når boltene var skruet ud! Så fedt, at det problem er blevet løst! :TU1

Og løsningen var? At rense alle spor af metalholdigt fedt (i mit tilfælde kobberfedt) af hjul og nav, og komme et hårfint lag keramisk fedt på anlægsfladen (for at modvirke korrosion fra vejsalt), og lidt af samme fedt inde omkring navrecessen (den kant, man sætter hjulet ind over). Jeg bruger PUTOLINE keramisk fedt fra Thansen, men der findes mange andre metalfri fedt/pasta’er.

Tak til Peter Kibsgaard for forklaringen om, at metalholdigt fedt/pasta skaber galvanisk korrosion, og dermed lukker det lille frirum mellem fælghul og nav, så hjulet sætter sig fast. :TU2 Jeg er meget sikker på, at det er den rigtige forklaring. Mine problemer startede jo også helt entydigt, da jeg begyndte at bruge kobberfedt på navet.