Side 1 af 2

N53 ujævn tomgang ved start.

: ons 8. feb 2017 19:44
af Jönsson525i
Kære med BMWtosser,
Jeg har et problem jeg går og nørkler lidt med. Min BMW 525i e61 LCI sætter ud i tomgang - dette sker kun når den er helt kold. Når det sker (efter ca. 30 sek. - 60 sek.) dykker den en smule i omdrejninger, går uroligt og begynder til sidst at gå på 5 cylindre. Motorlampen lyser når dette sker. Den melder fejl :
3104 Ujævn gang ved drift med lag. ladn. værdi for høj
29CD Forbrændingsudsættere cylinder 1 brændstoffrakobling aktiveret.
Tændrørene er skiftet. Det samme er tændspole og dyse til cylinder 1 - den tættest på fronten.
Er der andre, der har døjet med dette?
Skal en ny dyse kodes?
Håber I kan hjælpe.
/Jens

Re: N53 ujævn tomgang ved start.

: ons 8. feb 2017 21:30
af admin
Jeg ville skifte den dyse også og ja den skal kodes til bilen husk at tage et billed af alle talene på dysen inden du monterer den!

Re: N53 ujævn tomgang ved start.

: ons 8. feb 2017 22:03
af Jönsson525i
Jeg har lige været ude omkring mekanikeren og ændre koden på dysen. Det "sjove" er, at den dyse der sad i inden jeg skiftede, heller ikke havde rigtig kodning..... Kan det være nok til mit problem? Og så fejler den dyse jeg tog ud måske intet?
Jeg må jo se, hvad der sker imorgen tidlig, når den bliver startet ;)

Re: N53 ujævn tomgang ved start.

: ons 8. feb 2017 22:30
af admin
Husk når du koder dyserne så ændres 3 og 6 ciffer af testeren, så du kan ikke sammenligne 100%

Re: N53 ujævn tomgang ved start.

: tors 9. feb 2017 17:09
af Jönsson525i
Nå okay. Det var det 6. tal, der var et 7-tal og ikke et 8-tal som på dysen. Men, nevermind. Det gjorde ingen forskel - det blev nærmest bare værre. Kan jeg have ødelagt dyser ved at køre ukodet med den?
Andre idéer til hvad der kan gøre det? Jeg synes det er lidt voldsomt at smide 13.000 kr. efter 6 nye dyser og 6 nye tændspoler, hvis det ikke giver noget resultat :(

Re: N53 ujævn tomgang ved start.

: lør 13. jan 2018 21:22
af HenrikT56
Hej Jens.

Jeg har en bil næsten magen til, bare 4-dørs. Og jeg har fået næsten samme problem:
Bilen starter perfekt hver gang. Men de første 5 minutter, når den er helt kold, går den meget ujævnt - med mange udsættere. Især ved langsom kørsel.

BMW har haft den inde til diagnose, og anbefaler udskiftning af 6x tændrør, tændspoler og dyser. For kun kr. 26.000. Så jeg gad godt vide, hvor du kan få det lavet for 13 :D

Har du fået løst dit problem, og i givet fald hvordan?

Re: N53 ujævn tomgang ved start.

: tirs 27. mar 2018 23:29
af kreller
Er der nox fejl ?

Re: N53 ujævn tomgang ved start.

: tors 29. mar 2018 14:04
af PeterZ
Hej,
Jeg har haft min E61, 530XI, N53, 272 HK i 3 måneder nu, den kører stort set ok.

Efter at have læst en del om den motor er det min plan at skifte tændrør, tændspoler og få testet dyserne.
Jeg laver alt det jeg kan selv og har som start skiftet olie på motor, gearkasse, fordeler gearkasse og 2 x differentiale.
Næste opgave er kabler til bagklappen, der er lidt strømfejl.
Indsprøjtningsdyserne bliver testet hos Bosch eller et af de firmaer der kan finde eks. på Ebay, prisen pr. dyse ligger på 300 kr og opefter.
Kodningen af dyser bliver kontrolleret.

Samlet forventer jeg det koster 4000 kr, nye tændrør og tændspoler (NGK/Bosch) koster ca. 2000,- og kan skiftes på ca. 1 time.

Re: N53 ujævn tomgang ved start.

: lør 7. apr 2018 16:56
af kreller
Syntes det er spild af penge at teste dyserne (du får helt sikkert at vide at de ikke duer og at de kan sælge dig nogen nye) Bedre at gemme pengene til nogen nye hvis de begynder at fejle, men de fleste dyse problemer opstår ved nox fejl og mange dyser skiftes uden de fejler noget. Så snart der udlæses fejlkoder med fejltænding, så bliver der skiftet tændrør, spoler og dyser.

Er der Nox fejl kører motoren i normal mode (lambda 1) og der laves ikke nye adaptioner og til sidst så kommer der tændingsfejl, som relaterer til spoler eller dyser. Så bliver det hele lige skiftet og adaptioner slettet og så kører bilen et halvt til et helt år og så kommer fejlene igen.
Hvis man retter Nox fejlene, enten Nox-sensor eller Nox-katalysator og sletter adaptionerne og laver en køre cyklus, så vil motoren kører i lean mode igen (lambda 2-3,5) og lave adaptioner og i 8 ud af 10 tilfælde slippe for at skifte dyser.
Tændrør er min erfaring, at de skal skiftes en gang om året.

Re: N53 ujævn tomgang ved start.

: søn 8. apr 2018 17:19
af PeterZ
Hej Kristian,

Tak for din kommentar, jeg vil genoverveje det med dyserne og læse noget mere om de udfordringer du nævner inden jeg gør mere.